Mandag d. 22 / 7 - 2019
Vi er oppe i god tid , for at gøre klar til Le tunnel de Mauvages . Jeg har læst i vores kortbog , at man bliver trukket igennem tunnelen af et af VNF´s skibe og at men skal have en lang line foran på båden , som man kan kaste over til dette skib . Der står også at man skal sørge for at have slukket motor og der skal være lukket for gas m.m. VNF manden havde også sagt igår , at han skulle trække os igennem på hans velo .
Da vi lægger fra , kan vi se at han sidder ryger , udenfor huset og holder øje med , hvornår vi sejler . Der er en forholdsvis lang kanal ned til tunnelen , så vi sejler stille og roligt derned af . Vi kan nu se , at VNF manden kommer kørende i bil derned af , mod tunnelen .
Vi sejler forbi et af de skibe , som trækker igennem tunnelen . Da vi når til tunnelen , står jeg klar med tovet ude foran, men han ryster på hovedet og smiler . Han følger med igennem tunnelen på sin cykel , for at se om der opstår problemer , så vi må sejle for egen motor . Det er ikke sådan med gamle kortbøger og gamle oplysninger , men vi grinte da lidt af det .
Tunnelen er 4.785 meter lang og turen igennem tog ca. 1 time , og en time , er meget længe , når der ikke er meget plads og sejle på .
Efter tunnelen , kommer vi hurtigt til den første sluse . Ecluse Mauvages , og her skulle vi for første gang i meget lang tid , nedaf . Vi kom 2,90 ned . Det var en hel befrielse at skulle ned , det er meget lettere .
Her er der åbnet lidt op til åbent landskab .
Her er der kø.. !
Vi kommer til ecluse Varonnes , 2,92 ned , Biguiottes , 2,93 ned , Haut Bois , 2,91 ned , Vacon , 2,94 ned og Void , 2,91 ned . De 12 sluser vi har været igennem nu , har været sammenkædede , og fungeret upåklageligt .
Det gik også problemløst . Efter 1,5 kilometer kommer vi igennem byen Void .
Vi er nu kommet til en strækning uden sluser , det bliver helt rart .
Her sejler vi oppe , parallelt med motorvej N4 Og lidt længere fremme , skal vi sejle under motorvejsbro N4
Vi har sejlet ca. 8 kilometer uden sluser og nærmer os nu , det sted , hvor man kan sejle til venstre og komme på Canal de , la Meuse . Men når vi når dertil , sejler vi til højre og fortsætter på Canal de la Marne au Rhin .
Før vi når dertil , sejler vi over Pont canal de Troussey .
Kort efter drejer vi til højre .
Vi fortsætter yderligere ca. 5 kilometer .
Pagny sur Meuse
Klokken 14.45 , lægger vi til ved et liggested ved Pagny sur Meuse .
Senere , lister vi op i byen Pagny sur Meuse . Det er en af de varme dage .
De 3 millionæres park
Det eneste sted i denne by , hvor man kunne købe noget spiseligt , var i et pizzaria .
Ken spiste noget med falaffel og jeg spiste en dürumrulle , som for øvrigt smagte rigtigt godt og en magnum til dessert .
Tirsdag d. 23 / 7 - 2019
Vi er videre på Canal de la Marne au Rhin , og har fra liggesteddet 4,5 kilometer til Souterrain de Foug tunnelen , som er 867 meter lang . Den har en sejlbredde på 5,7 meter , så det bliver igen , tungen lige i munden .
Lige efter tunnelen , er der en sluse , den har nummer 14 . På denne strækning , er der ingen navne på sluserne , men kun et nummer . Vi kommer 6 meter ned i sluse 14 . Fra sluse 15 og frem til den sidste sluse på denne kanal , er det automatisk registrering , så sluserne skulle være klar når du kommer frem .
I sluse 15 kom vi 2,01 meter ned , sluse 16 , 2,67 ned , sluse 17 , 2,60 ned og sluse 18 , 2,61 ned . Vi kom til sluse 19 og der ville den ikke lukke bag os , da vi kom ind , så der måtte jeg ringe . Vi ventede ½ time , så kom hjælpen og vi kom 2,70 meter ned .
Så kommer sluse 20 , 2,67 ned , sluse 21 , 2,62 ned , sluse 22 , 2,19 ned , sluse 23 , 2,63 ned , sluse 24 , 2,70 ned , sluse 25 , 2,90 ned og sluse 26 , 3,21 ned . Derefter er der en vippebro i Toul .
Billeder fra Toul .
Ved næste sluse , sluse 27 , står der en VNF medarbejder og hun vil gerne vide , hvilken vej vi skal på vores videre vej . Jeg fortæller at vi skal mod Koblenz . Vi bliver i sluse 27 sluset 2,74 meter ned . Så er der bare 1 sluse tilbage på denne kanal , med nummer 27b . Her blev vi sluset 3,40 meter ned .
Så er vi ved den kanaliserede del af Moselle .
Det sidste af Canal de la Marne au Rhin .
Vi er nu på Moselle canalisée og har ca. 5,5 kilometer til dem første sluse her . Den første er ecluse Fontenoy , hvor vi skulle 4,40 meter ned .
Slusen her , er enorm , i forhold til , den størrelse vi ellers har været i længe , det gik utroligt langsomt og så blev vi oven i købet sluset helt alene .
Vi sejler forbi Villey St. Étienne .
Der er ca. 8 kilometer til ecluse Aingerey , hvor vi kom 7,30 meter ned , derfra er der så 7 kilometer til ecluse Pompey , hvor vi så kom 2, 7 meter ned . I disse 2 sluser blev vi også sluset helt for os selv . Super service i så store sluser .
Under 1 kilometer efter slusen i Pompey , lægger vi til ved et liggested , lige før Pont de Pompey .
Vi har i dag sejlet 38,5 kilometer og været igennem 18 sluser .
Liggestedet
Pont de Pompey
Smuk udsigt fra liggestedet .
Og så , selvfølgelig , et smut oppe i Pompey .
Onsdag d. 24 / 7 - 2019
Vi lægger fra liggestedet ved Pont de Pompey klokken 9.00 , og sejler ca. 3 kilometer til dagens første sluse , ecluse Custines , her skulle vi 3.85 meter ned . Herefter er der godt 12 kilometer til den næste sluse . Det er helt rart at vi nu kan sejle lidt længere stræk , uden at skulle igennem en sluse .
Det er en smuk morgen , der er ingen vind , så vandet er spejlblankt . Den eneste uro der er på overfladen , er den vi selv laver .
Desværre et dyr , der har været uheldig at falde i vandet og har ikke kunnet komme op igen .
Hvad vej skal vi nu ? Floden stopper da ikke her , vel ?
Autreville sur Moselle .
Chapelle Notre Dame des Airs Dieulouard .
Vi når til ecluse Blênod , og må her ligge og vente lidt . Slusen var nede og skulle først fyldes op igen . Vi ventede vel ca. en halv time , så kunne vi sejle ind til slusning . Vi skulle 5,70 meter ned , denne gang og der tog ca. 25 minutter .
Vi sejlede 4 kilometer længere op af Moselle og lagde til i Port de Pont à Mousson klokken 12.15 .
Det var også en af de varme dage , så vi gemte os mere eller mindre under kalechen .
Da det blev spisetid og sulten havde meldt sig , gik vi op på havnens restaurant og spiste .
Forret : Tiramisu med 2 slags laks .
Hovedret : Indbagt kalvefilet med flødechampignon og stegte kartofler .
Udsigten fra restauranten .
Torsdag d. 25 / 7 - 2019
Vi tager en overliggerdag i Port de Pont à Mousson . Det bliver også en af de varme dage i dag . Så vi tager vores cykler fra borde og kører op i Pont à Mousson og handler fra formiddagen .
Pont à Mousson
Centre Ville
På modsatte bred .
Katedralen
Med stork på toppen .
Om eftermiddagen , fik jeg vasket noget af vores tøj . Der var vaskemaskine og tørretumbler til rådighed i havnen , og det kostede ikke ekstra .
Vi fik fyldt vand på vores tanke . Der går en hel del til , når det er så varmt .
Fredag d. 26 / 7 - 2019
Vi lægger fra Port de Pont à Mousson klokken 9.00 , og sejler de 10 kilometer , der er , ned til ecluse de Pagny .
Moselle canalisée
Med udsigt til
Moselle .
Vi kommer til ecluse de Pagny , hvor vi skal 8,08 meter ned . Det går MEGET langsomt , det tager et sted mellem 30 og 40 minutter , at komme ned i slusen . Her bliver man i hvert fald ikke overanstrengt . Efterfølgende , er der igen 11,5 kilometers fri sejlads .
Et par af dagens , meget få " medtrafikanter "
Aqueduc romain d ´Ars sur Moselle
Kig til Ars sur Moselle , før slusen .
I ecluse Ars sur Moselle , skulle vi 4 meter ned .
Herefter er der ca. 8 kilometer til Metz . Her har vi planer om at finde en plads , vi kan ligge på .
Klokken 13.35 , lægger vi til i Port des Régates .
Havnen ligger lige op af et stort parkområde , som man kan gå igennem og komme direkte op i byen . Man kan gå langs vandet og komme op i byen også .
På havnekontoret fortalte havnefogeden , at der var fri vaskemaskine og tørretumbler og at bad også var med i prisen . Han fortalte at der om aftenen i parken ville være et lysshow og springvand klokken 22.30 .
Det var flot og varede ½ time .
Lørdag d. 27 / 7 -2019
Det har regnet i nat og de lover stort set regn hele dagen . Vi bliver enige om at tage , en dag mere her også . Vi ifører os vores regnfrakker og går ud på hundeluftnings turen . Det småregner .
Da vi kommer tilbage med hundene er det næsten tørvejr .
Vi går en tur op i byen og kigger lidt på Metz . Metz er faktisk en rigtig hyggelig og smuk by . Der er marked i dag til klokken 12.00 . Vi går langs vandet , til den gamle bydel .
Meget smuk gammel kirke . Om aftenen , er der lys fra alle vinduerne . Vi kunne se det fra båden .
Trump , var lige landet .
Katedralen
Markedspladsen ved katedralen .
Gader bag markedspladsen .
På vej tilbage , gennem parken .
Da vi kom tilbage , fik jeg vasket det sidste af vores tøj .
Regnen holdt sig væk , resten af dagen , men vi kunne høre at det rumlede længere væk , over bjergene .
Søndag d. 28 / 7 - 2019
Vi sejler fra Metz , Port des Régates klokken 10.15 og er snart ved slusen . I Metz sluse , bliver vi sluset 4,60 meter ned . Der er nu ca. 14 kilometer , til den næste .
En hejre .
Det er gråvejr , men tørt . Tågen der var til morgen , er lettet .
En gammel vandmølle ved Malroy
Vi kommer til slusen i Talange , hvor vi skal 3,5 meter ned . Turen fortsætter til slusen i Richemont , hvor vi skulle 4,5 meter ned . Det går rigtigt godt i de store sluser , det går stille og roligt ned .
Fabrik ved Uckange
Vi kommer til slusen i Thionville og kommer denne gang 4,6 meter ned . På venstre side , ligger Thionville Bastion Luxembourg . Der er et liggested , men det er til nogle af de større passagerskibe . Så denne by måtte vi også bare sejle igennem . Havne og liggesteder til sportsbåde , er en mangelvare på disse kanter .
Der er nu knap 12 kilometer til næste sluse . Vi sejler forbi et kernekraftværk ved Cattenom , det kan ses på meget lang afstand .
Kernekraftværket ved Cattenom .
Vi kommer til Kænigsmacher sluse og skal 4,2 meter ned . Vi sejler forbi mange smukke steder og små byer .
Rettel
Château Sierck les Bains
Malling
Contz les Bains
Le ville , Sierch les Bains
Auxenbourg
Vi når til Apach sluse , her må vi ligge og vente lidt på at blive sluset . Vi skal her 4,5 meter ned .
Apach sluse , ligger faktisk ved grænsen til 3 lande . Sydfra er det Frankrig , øst er det Tyskland og vest er det Luxembourg .
Mens vi venter ved Apach sluse .
Vi kom ud af slusen og kommer til Schengen , hvor der i følge kortet skulle være et liggested . Det var der også , men ikke til sådan noget småpjat som vores . Vi må videre , og finder klokken 19.45 en havn på Luxembourg siden . Den lå i Schwebsange . Der stod ved indsejlingen at man skulle ringe eller kalde på VHF , så ville man få anvist en plads . Men der var ingen der svarede i den anden ende , vi var kommet udenfor normal åbningstid . Vi sejlede ind og fandt en plads , langskibs , lige indenfor indsejlingen . Den var perfekt til os .
Det blev en af de rigtigt lange dage , men vi havde da gudskelov , fået luftet Fnuggi og Alba , et par gange undervejs .
Mandag d. 29 / 7 - 2019
I havnen i Schwebsange , var der tanksted med diesel og benzin . Vi skulle have fyldt på tanken , vi har sejlet 90 timer siden sidste påfyldning . Vi plejer at regne med at vi bruger 4 - 5 liter i timen , så vi mente ikke at der kunne være ret meget tilbage på tanken . Til vores store overraskelse , kunne der kun være 240 liter på , til en literpris af lige godt 8 kroner pr. liter . Det er er længe siden vi ellers har kunnet tanke til den pris . Her har vi så kun brugt godt 2,5 liter i timen .
Vi lægger fra klokken 10.30 .
Remich .
Vi kommer til Palzem sluse , hvor vi skal 3,9 meter ned . Her må vi ligge og vente .
Mens vi venter
Ehnen
Nittel ( DE )
Nede på den anden side .
Wormeldange
Machtum ( LU )
Vi har nu sejlet 17 kilometer uden sluser . Vi kommer til Grevenmacher sluse og skal 7 meter ned .
Ved Temmels
7 kilometer efter Grevenmacher sluse er vi ved Wasserbillig og så er vi ude af Luxembourg . Vi havde prøvet at finde et liggested inden vi kom ud af Luxembourg , men det ene sted , var alt aflåst , vi kunne ikke engang komme ind på land med hundene og det andet sted ville et passagerskib , lægge til flere gange i løbet af dagen . Så det var ikke meget vi fik set af Luxembourg . Klokken 17.30 , lægger vi til i YH Trier Monaise .
Tirsdag d. 30 / 7 - 2019
Vi lægger fra Trier Monaise klokken 9.45 . Vi har kun 1,5 kilometer til slusen . I slusen Trier - Feyen skal vi 7,25 meter ned . Denne gang , bliver vi dog ikke sluset alene , men får lov at sejle ind i slusen , efter lægteren Niedersachen 9 . Der er rigeligt plads til os ! slusen er 170 meter lang og lægteren er 110 meter , så vi har de sidste 60 meter for os selv .
Vi kommer efter slusen til West - Trier . Der er en smuk bro , Römerbrücke , hvor man kan se at , en del af den er renoveret , men smuk er den og det er udsigten også .
West - Trier
Lidt speciel mølle ved siden af pferdcanal , lige efter West - Trier .
Næsten nået til anden bro i West - Trier .
Og da vi næsten er igennem West -Trier , bliver vi overhalet indenom , af en firer med styrmand . Ikke fordi vi sejlede specielt langsomt , vi sejlede de 5 -6 knob , som vi plejer . men der er tryk på når alle 4 tager fat med årerne .
Rødbrune klipper ved Pallien .
Byen Pfalel .
Ved 184 km. på Mosel . Der smukt alle vegne .
Vi kommer til Yacht Hafen Schweich .
Vi anløb havnen klokken 12.35 og havde først lagt os ved en af broerne , men fik at vide af nabobådens besætning , at gæstebroen var ved betonkajen og det grønne område . Så der flyttede vi over til .
Hyggeligt område , med en stor campingplads .
På denne hyggelige restaurant , fik vi serveret nogle lækre Wienersnitsler med champignons og brasede kartofler med salat til .
Onsdag d. 31 / 7 - 2019
Klokken 9.50 , er vi klar til at sejle videre . Der er her fra YH Schweich , 12 kilometer til slusen .
Lige meget hvor vi kigger hen , er der et eller andet , vi syntes , at der skal fotograferes . Det er bare så smukt .
Samme tid , samme sted men til hver sin side af Mosel
Højbro ved Riol .
Modsatte side af Mosel ved Mehring .
Mehring .
Moselherz ved Pölich .
Vi kommer til Detzem sluse , hvor vi denne gang skal 9 meter ned . Her blev vi igen sluset alene .
Nede og ude af Detzem sluse . Byen Detzem til højre .
Vi sejler videre , forbi flere byer og smukke steder og landskaber .
Ensch .
Lige efter Köwerich .
Klüsserath .
Lige før Trittenheim .
Trittenheim .
Neumagener sonnenuhr .
Vi kommer til havnen , Neumagen - Dhron , hvor vi lægger til klokken 13.15 .
Neumagen Dhron er en lille havn , med et smalt havnebassin , men meget hyggelig . Her er der også campingplads , til både telte og autocampere . Vi fandt en plads , hvor vi kunne ligge langskibs .
Oppe bag ved havnen , ligger en lille by , med stejle og smalle gader .
Aftenens menu :
Capt´n cook burger .
Den var rigtigt lækker .
Torsdag d. 1 / 8 - 2019
Vi starter op klokken 9.10 . Vi startede med at skulle prøve at få vendt både , havnebassinet ER meget smalt . Vi startede med at trække båden tilbage til den bagerste del af broen , derefter gik jeg ind på broen , med en forfortøjring , og holdt spidsen / præstestolen ind over broen , mens skroget lige akkurat ikke rørte . Ken blev på båden og styrede rundt med agterenden , ved hjælp af motor og hækpropel . Det gik rigtigt fint , vi kom rundt , uden at ramme de andre både . Der var et par tyskere ovre og kigge på , og de hjalp en lille smule , med at holde spidsen fra . Tyskerne vil altid gerne være med .
De samme tyskere , havde været ovre i går aftes , for at høre , hvordan vi ville vende for at komme ud . De havde selv prøvet at vende deres båd der var kortere end vores , lidt tidligere , men uden held . De havde ikke helt regnet ud , at det var spidsen af båden der skulle ind mod broen , for at kunne vende , men havde prøvet med agterenden , det havde de opgivet , til trods for at der havde været hjælpende sejlere på alle flydebroerne på modsatte side .
Vi har nu 12 kilometer til første sluse .
En stille , smuk morgen / formiddag , dog lidt til den kølige side . Kun 15 grader .
Piesport .
Der er vinmarker , alle steder langs Mosel .
Minheim .
Vi når til slusen i Wintrich , her skal vi 7,5 meter ned . Vi får her lov at vente ca. 35 minutter , før det bliver vores tur .
Hotelskib ved Mülheim .
På modsatte side ved Lieser , ligger dette prægtige " slot " .
Byen Kues
Burgruine Landshut .
og på modsatte side
Ved Bernkastel - Kues .
Vi når til Zeltingen sluse , her skal vi 6 meter ned .
Nede og ude af Zeltingen sluse .
Ürzig
Byen Zeltingen ligger nede til styrbord .
Bro ved Ürzig
Og så lige et solur .
Klokken 14.45 , lægger vi til ved et liggested i Traben - Trarbach . Jeg kan se at byen hedder Traben på den ene side af Mosel og Trarbach , på den anden . Her koster det os 15,5 Euro at ligge incl. turisttillæg . Det er en smuk udsigt , og oppe på toppen på det første billede , kan man se endnu en borgruin .
Borgruinen
Foran liggestedet .
På vej tilbage fra byen
hvor vi havde delt 2 pizzaer .
Vi ville have været inde på en iscafe , på vej tilbage , og spise dessert , men den var ved at lukke , da vi kom , så det kunne desværre ikke lade sig gøre . Så vi har en isdessert til gode til en anden dag .
Fredag d. 2 / 8 - 2019
Vi lagde fra klokken 9.20 , og sejler de 4 kilometer , der er til slusen Enkirch , hvor vi skal 7,5 meter ned . Vi kommer til slusen og kalder . Vi får at vide at vi skal lægge os og vente . Så det gør vi .
Vi venter og venter og venter og efter 2 timer , kommer der endelig en lægter med navnet Icaria , som vi kan få lov at sejle ind efter . I mellemtiden er der kommet en sportsbåd mere , som også bliver sluset med ned .
Ved alle sluserne , her på Mosel , er der en sportsbådsluse , ved siden af den store , men de er kun 3,4 meter brede , så det er desværre ikke en mulighed for os , de er lige en meter for smalle .
Vi er nede og ude af slusen i Enkirch klokken 12.15 .
Nede og ude af slusen . Slusen til højre . Resten er en barrikade af resten af Mosels bredde . Det er der ved alle sluserne .
Burg
Byen Enkirch
Mellem Reil og Pünderrich
Vi lægger til i en WSA havn , i Alf , ved en mur , klokken 14.00 . Det var det eneste sted vi kunne komme til at lægge os i dag . Jeg havde ringet til de havne , hvor vi gerne ville have været inde længere fremme , men alt var reserveret og optaget og liggesteder var der ingen af .
Lidt besværligt at komme op af en lodret stige , når hundene skulle luftes . Vi fandt ud af , at den ene kravlede op og bukkede sig ind over muren oppe , så kunne den anden lige nå at række Fnuggi og Alba op fra agterdækket . Og selvfølgelig omvendt , når de skulle ned . Det gik , ingen kom til skade .
Jeg har nu ringet og reserveret i den næste havn til i morgen .
Lørdag d. 3 / 8 - 2018
I dag er vi tidligere oppe , end vi plejer . Vi tager afsted allerede klokken 7.50 . Vi sejler hen til en af de pontonner , hvor de store rutebåde lægger til og her bliver hundene først morgenluftet . Problemet i WSA havnen var , at når du kom op over muren , var du ude på vej og cykelsti , uden noget godt luftested . Ken bliver ombord , mens jeg lufter Fnuggi og Alba .
Vi når til St. Aldegrund , hvor slusen ligger . Her skal vi 7 meter ned . Vi venter heldigvis ikke ret længe , så kommer lægteren Mondeo , som vi kan komme ind efter i slusen .
Klokken 9.15 er vi ude af slusen .
Bremm
Ruine des Klosters Stuben ( 1658 )
Ediger
Brieder
Vi kommer til slusen i Fankel . Her skal vi også 7 meter ned . Vi ligger og venter lidt , efter at have kaldt slusen , og mens vi venter kommer der 2 sportsbåde mere . Kort tid efter kommer lægteren Petit Fleur , som vi så alle bliver sluset sammen med .
Fankel . Der var musik inde på breden .
Bruttig - Fankel
Ernst
Lige før Cochem
Cochem
Reichburg Cochem
Klotten
Cochem
Lige efter Klotten , kom dette hotelskib sejlende .
Vi nærmer os , dagens mål .
Vi kommer til havnen , Treis - Karden , hvor vi har reserveret plads . Havnen er ikke kæmpestor og er næsten fyldt op . Havnen ligger , i en lille flodarm der løber indenom en lille ø , fra øen er der en bro ind til land . På øen er der en stor campingplads ud mod Mosel og inde på fastlandet ligger der en lille by .
Havnen Treis - Karden
Søndag d. 4 / 8 - 2019
I dag er vi så nødt til , at skulle videre igen . Vi ville gerne have blevet i Treis - Karden , men det kunne desværre ikke lade sig gøre , alt var reserveret på forhånd .
Vi får fyldt vand på , det var med i prisen ( 24 Euro ) så hvorfor ikke ! Der er gået en del vand til i varmen .
Vi lægger fra klokken 10.45 og sejler mod slusen , og skægt nok er der også ca. 4 kilometer dertil , fra denne havn .
Tilbageblik på havnen Treis - Karden
Byen Karden
Så er vi ved slusen Müden , her skal vi 6,5 meter ned . Vi venter ikke ret længe , så kommer Fidato , en Hollandsk lægter på 135 meter og den kan vi sejle ind efter i slusen . Vi har så kun 35 meter at brede os på .
Når et skib på 135 meter , der vejer jeg ved ikke hvor mange tons , skal ud af et smalt kammer , bliver der godt nok flyttet noget vand , så det er bare med at holde fast .
Müden
Så har vi 33 kilometer tilbage , at sejle på Mosel .
Moselkern
Borgruin Bischofstein , ved Burgen . Fra 1170 Opført af Erzbischof Arnold von Trier , for at sikre Moselovergangen . Ødelagt i 1689 . Huset og kapellet blev bygget i 1930 .
Vi kommer til Yacht club Löf , klokken 13.20 .
Yacht club Löf er en lille medlemsbasseret havn , og nogle af medlemmerne , hjalp med at fortælle hvor vi kunne ligge og også med at fortøjre . Den plads vi blev tildelt , var ledig til d. 10 , fortalte de .
Jeg ringede til " havnemesteren " og fortalte at vi var kommet og hvor vi lå . Hun ville komme i løbet af eftermiddagen .
Da vi gik til køjs omkring midnat , havde vi endnu ikke set hende !
Mandag d. 5 / 8 - 2019
Vi lægger fra klokken 8.30 , vi har stadig ikke set havnefogeden , så det blev en friligger . Det har regnet i nat og her til morgen , men det er heldigvis holdt op , men regnfrakkerne er fundet frem , for en sikkerheds skyld .
Burg Thurant
Alken
Klokken 9.30 ligger vi og venter ved Lehmen sluse , hvor vi skal 7,45 meter ned .
Ved Lehmen sluse , oppe .
Mens vi ligger og venter , kommer Emily Brantë til syne , et passagerskib fra Sweitz på 135 meter , som vi så skal efter ved denne slusning .
Lehmen
Die wasserburg an der Mosel . Ved Kobern - Gondorf
Et noget specielt tårn i Kobern - Gondorf .
Kobern - Gondorf . Borgruin , bygget i 1195 . Ødelagt i 1689 . Var stamborg for
Ritter von Leyen
.
Winningen
Vi nærmer os Koblenz
og kan her begynde at se de første høje bygninger .
Vi lægger til i MWC Koblenz , klokken 11.45 , på den eneste ledige gæsteplads , vi kan se . Her bliver vi til på onsdag .
Tirsdag d. 6 / 8 - 2019
Det har regnet igen i nat og regner også til morgen . Vejrudsigten siger regn , stort set hele dagen . Vi ser tiden lidt an og da vi nærmer os middagstid , har det været tørvejr længe nok til , at vi tager cyklerne på land og begiver os afsted i byen . Vi havde i går luret hvilken vej , vi kunne komme over broen , til Koblenz og centrum af byen . Havnen vi ligger i ligger på den side af Mosel , hvor bydelen hedder Mettenich , så vi skulle over Kurt Schumacher Brücke for at komme derover . Vi kørte til et stort center , Löhr center , et kæmpe stort indkøbscenter i 3 etager . Der var ca. 4,5 kilometer dertil . Vi fik et par timer til at gå i centret . Da vi kørte tilbage , så vi at vi ikke var så langt fra Mosel , så vi kørte over Balduinbrücke , der ligger lige på den anden side af Koblenz sluse , som vi skal igennem i morgen . Da vi kom over broen , kunne vi køre på en sti , stort set hele vejen langs Mosel . Det var lidt bedre at køre her , der er ikke tæt trafik , og også lidt kønnere . Den vej tilbage , var også på ca. 4,5 kilometer , men det er jo ingen sag på elcykler . Det var dejligt .
Da vi kommer tilbage og har siddet lidt , dukker der en fra havnen op , som spørger hvornår vi tager afsted . Vi siger at vi tager afsted i morgen , det har vi jo betalt for . Forklaringen var , at der var en anden båd , der havde reserveret plads via mail , og at det var en stor båd , så vi skulle måske lige rykke båden lidt længere frem , men han skulle nok give os besked , hvis det blev aktuelt .Vi er så nødt til at få cyklerne ombord , i tilfælde af , at vi skulle flytte os . Det ville være rigtigt svært , hvis vi skulle rykke en meter eller 2 .
Han kom tilbage en rum tid efter og sagde , at den anden båd havde lagt til i havnen ved siden af , så vi skal bare blive liggende , til i morgen , som planlagt . Det var vi glade for . Ellers havde vi talt om , at få vores ene nats havneafgift tilbage og så sejle hen til et liggested , Ken havde set , da vi cyklede .
Roere ude og træne på Mosel .
Til trods for vejrudsigten , har det stort set været tørvejr hele dagen , men til aften begynder det at regne og senere også med bulder og brag .
En svanefamilie på Mosel i regnvejr .
Onsdag d. 7 / 8 - 2019
Vi lægger fra MVC Koblenz klokken 9.45 . Vi har ca. 3 kilometer tilbage på Mosel og slusen ligger kun 1,5 kilometer fra havnen .
Lige efter havnen , er der lavet en kunstig strand med solstole og et eller andet forlystelse bagved . Inde på land , så vi i går , er det et lukket område , hvor man nok skal betale for at komme ind .
Havnen , hvor vi lå .
Den kunstige strand .
Vi er snart ved Koblenz sluse , og kalder slusen . Vi får at vide , at den lille sluse kommer op med en sportsbåd og så kan vi komme ned i slusen bagefter , så vi venter . Den lille sluse er 122 x 12 meter .
I Koblenz sluse kom vi 6,9 meter ned . Vi var spændte på at se hvor meget vi skulle ned , da der i bogen står 6 meter , men at det er afhængigt af vandstanden på Rhinen .
Den nederste del af spunsen , trænger til en renovering .
Vi kommer ned på den sidste del af Mosel og Byen Koblenz . Der er rigeligt at se på . Efter slusen kommer Deutsches Eck , som er en landtange hvor Mosel munder ud i Rhinen .
Pariserhjul på Deutsches Eck , åbenbart forlystelsespark .
Svævebane fra Deutsches Eck til modsatte side af Rhinen .
Rytterstatuen af Kejser Wilhelm 1. på Deutsches Eck blev bygget i 1897 og er 37 meter høj .
Klokken 10. 30 er vi ude på Rhinen . På Rhinen har vi medstrøm og det vil sige at hvor vi plejer at sejle omkring 10 kilometer i timen , sejler vi nu omkring de 17 , for samme omdrejninger på motoren , så det gå noget stærkere . Der er også en del mere trafik på vandet , end vi har været vant til , længe efterhånden .
Kig bagud på Rhinen og svævebanen .
Vi sejler forbi !
Neuendorf
Urmitz
Kig fremad på Rhinen .
Sankt Sebastian
Andernach
Hönningen
Et forlist skib ved Leubsdorf
To gange containerlast i forbandt .
Linz am Rhein
Kloster Apollinarisberg
og
sloss Marienfels i Remagen
En anderledes turbåd " MOBY DICK " ved Oberwinter .
Vi anløber WSV Honnef ved Bad Honnef , klokken 13.55 . Vi har sejlet 50 kilometer på Rhinen i dag .
Vi går senere over broen til Rhein Cafe und Biergarten Grafenwerth og spiser en bratwurst med kartoffelsalat .
Bestemt ikke overfyldt , en onsdag aften , hvor det lige har regnet , men alligevel hyggeligt at sidde under træerne , med udsigt til Rhinen .
På vej tilbage, begyndte det at blæse op og skyerne trak mere og mere til , så vi skyndte os . Det blev nu ikke til så meget regn , men det lynede og bragede i det fjerne .
Torsdag d. 8 / 8 - 2019
Vi var klar til at lægge fra klokken 9.15 i dag . Vores mål var i dag en havn 65 kilometer længere mod nord på Rhinen . Vi mente det var et overkommeligt mål , når vi nu logger , næsten dobbelt så stærkt . Det blæser noget mere i dag , det kan vi godt se på floden , der er små bølger på . Det blæser 6 m/s fra vest .
Ikke langt fra havnen i Honnef , ligger der 2 borgruiner , mellem Rhöndorf og Königswinter .
Drachenfels
Drachenburg
Specielt Drachenburg , er et facinerende syn . Det har tilsyneladende været bevaringsværdigt nok , til at man har restaureret det . Det står beskrevet som et slot og stod færdigt i 1882 .
Vi sejler gennem Bonn
Her ligger Moby Dick , vi så i går .
Vi sejler videre , forbi
Bonn - Bad Godesberg .
Her ligger en kinesisk restaurant .
Mondorf
Urfeld
Porz
Så har vi sejlet dagens , første 22 kilometer .
Sürth
Weisser bank ved Weiss
Köln - Rodenkirchen
Og vi når til Köln
Köln altstadt . Inde bagved , er der en havn , med en klapbro i indsejlingen . Den bliver åbnet hver hele time , ved forespørgsel til havnefogeden .
Domkirken
Så er vi igennem Köln .
Efterfølgende sejler vi også forbi havnen Beyern - Leverkusen , men det blev ikke foreviget på vores billeder , det var industrihavn på industrihavn og ikke noget kønt syn . Byen kunne man slet ikke se .
Vi sejler omkring 10 kilometer fra Köln , ind i en flodarm , hvor der ligger hele 5 små havne og finder klokken 13.45 en plads i Yacht Club Leverkusen - Hitdorf . Vi har sejlet de 65 kilometer , som planlagt .
Lige oppe bagved havnen , ligger den lille by Hitdorf . Vi var deroppe , for at købe bl. andet brød og hvad vi ellers manglede , men fik ikke taget nogle billeder . Den lille by havde flere spisesteder at byde på . Alte Brauerei , var et af dem . Det så hyggeligt ud , men vi valgte at grille vores bøffer til vores burgers , nede på båden .
I havnen bor en skildpadde , det har vi nu set flere steder .
Så blev det aften , og blæsten har lagt sig helt .
Fredag d. 9 / 8 - 2019
vi gør klart skib og er klar til at lægge fra klokken 8.20 . I går da vi kom , blæste der 6 - 7 m/s fra vest , men nu er vinden gået i SØ og det blæser ikke ret meget i forhold til i går . Vores planlagte mål i dag er ca. 55 kilometer .
Det er gråvejr i dag og de lover ikke umiddelbart opklaring i dag , men temperaturen er ok , der er varme i luften .
Wollmerswerth
Neuss
Vi kommer til Düsseldorf og sejler igennem .
Fra Düsseldorf , er der ca. 14 kilometer til den havn , som vi har sat som dagens mål .
Vi er ikke nået ret langt forbi Düsseldorf , før det begynder at styrt regne , her er vi så rigtigt glade for , at vi har vinduesviskere på vindspejlet og at vi kan sidde i tørvejr , under kalechen .
Det regner til ca. 1 kilometer , før vi skal dreje bagbord , ned af flodarmen til havnen .
Klokken 12.00 , har vi lagt til ved en af gæstebroerne i Crefelder Yacht Club .
Vi gik tur med hundene og gik så tilbage til båden og spiste frokost .
Der kom nogle enkelte småbyger og i løbet af eftermiddagen , var der en times tid , hvor vi havde kig til solen , inden det skyede til igen .
Jeg har ikke fået taget så mange billeder i dag . Jeg havde travlt , som navigatør og med at holde udkig . På floderne , ligger de store og krydser , for at følge flodens løb . Dette er afhængigt af om der er medstrøm eller modstrøm . Når man sejler medstrøm , sejler man i de store buer og omvendt , ved modstrøm . Men det er ikke altid at de store sejler efter disse regler . Når de så sejler " i den forkerte side " , har de en blå firkant med blinkende lys , de slår op . Dem har vi skulle holde meget øje med , da vi havde mange modsejlende , store skibe på vores vej i dag og mange bugtninger .
Lørdag d. 10 / 8 - 2019
I dag skulle vi så sejle de sidste 19 kilometer på Rhinen i medstrøm . Det er gået hurtigt , at sejle de 189 kilometer vi skulle være på Rhinen . Rhinen er over 1200 kilometer lang .Vi har set hvordan , nogle af de andre sportsbåde , har kæmpet sig vej gennem modstrøm , det går bestemt ikke hurtigt .
Dagen starter med solskin , men det blæser også i dag , faktisk mere end i går og vejrmeldingen siger 8 - 9 m/s fra sydvest .
Vi lægger fra klokken 8.35 og sejler fra havnen ud til Rhinen og på Rhinen er der små bølger .
Duisburg
I dag er der ikke så mange modsejlende store skibe , så vi skal ikke sidde og holde øje med blå firkanter . Der er til gengæld , flere i vores sejlretning , så der kan vi bare nøjes med at sidde og holde øje med , hvornår de krydser og så bare gøre det samme .
Klokken ca. 9.50 drejer vi styrbord , ind på hafenkanalen . Hafenkanalen fører forbi et stort havneområde i Duisburg og ned til en sluse .
Skulptur ved indsejlingen til Hafenkanal fra Rhinen .
Hafenkanalen er vel 2 - 3 kilometer lang og da vi nærmer os slusen , kan vi se , at der er et skib på vej til at sejle ind i slusen , så jeg skynder mig at kalde slusen . Vi får tilladelse , til at sejle ind efter dette skib , Niedersachen 22 .
I Duisburg - Mederich sluse kommer vi 7,3 meter op . Så er vi på Rhein - Herne kanalen . I de sluser der er her , er der flydepullerter , så det gør det en del lettere .
Der er nu kun ca. 5 kilometer til næste sluse , Oberhausen sluse , hvor vi skal 4,1 meter op . Ved denne sluse , skal vi vente lidt , da der er et skib på vej ned oppefra . Vi bliver i denne sluse også sluset sammen med Niedersachen 22 .
Vi sejler ca. 5 kilometer videre efter slusen .
Klokken 12.30 lægger vi til i Marina Oberhausen .
Havnen ligger lige op til CentrO erlebnispark Oberhausen .Centro , skulle være et af europas største indkøbscentre , med omkring 200 forretningsdrivende . Op til havnen ligger AQUApark Oberhausen , et vandland , SEA LIFE Oberhausen , er aquarium og i umiddelbar nærhed , skulle ligge et legeland , LEGOLAND Discovery Centre Oberhausen .
Søndag d. 11 / 8 - 2019
Til morgen , var vi et smut oppe ved byen , da vi luftede hundene . Det er jo søndag morgen , så alt er lukket og slukket . Det store CentrO , er lukket om søndagen og alt det andet åbner først senere .
Lego legeland
CentrO
Biograf
Restauranter hele vejen ned langs CentrO
Og foran det hele , dette springvand .
Vi tager afsted klokken 8.35 , vi har 13 kilometer til første sluse .
Amfiteater ved Gelsenkirchen
Nu er vi på kanal igen , det går ikke så stærkt længere , kun omkring 10 km / t . ( Der er fartbegrænsning på max 12 km / t )
Vi kommer til Gelsenkirchen sluse , hvor vi skal 6,5 meter op .
Jeg kalder slusen , som man jo skal , på det VHF nr. som står i bogen og som for øvrigt også står på et skilt ved slusen .Ham der svarer i den anden ende , siger at han ikke har med sportsbåde at gøre . Jeg spørger så , om han vil fortælle mig , at vi ikke kan blive sluset . Han siger at det er et andet nummer og da jeg beder om dette nummer , siger han , at han nok skal give besked . Vi venter lidt og så bliver der kaldt over radioen at nu kan " die sportsboot einfahren" . Så det gør vi . Vi blev sluset alene i en sluse på 185 x 12 meter .
Der er nu 8 kilometer til næste sluse .
Cykel og gangbro over kanalen ved Grimberg
Vi kommer til Wanne - Eickel sluse , og kalder den . Vi får at vide , at det skib der er på vej ind i slusen er for langt ( 172 m ) , til at vi også kan være der , men at vi kan sejle ind , når slusen kommer ned igen . han ville give besked . Vi lægger os ind til spunskajen og venter .
Wanne - Eickel sluse .
Sluseporten lukker bag 172 meter skib .
Lige så snart slusen er nede igen , bliver vi kaldt , at vi godt kan sejle ind . Ken går ned og starter motoren , og inden vi når at smide fortøjringerne , bliver vi kaldt igen . Der kommer et skib og det skal vi vente på og så skal vi ind efter det . Der går 5 måske 10 minutter , så kommer lægteren Veendam på 86 meter .Vi har så næsten 100 meter at ligge på i slusen .Vi kommer 8,1 meter op i Wanne - Eickel sluse .
Nu er der så 6 kilometer til næste sluse .
Vi kommer til Herne - Ost sluse , hvor vi skal 12,8 meter op . Vi har sejlet efter Veendam hele vejen . Da vi er ved slusen , kalder jeg igen . Der er 2 skibe på vej ned , så vi må vente .
Der går en rum tid , men vi kommer da op i slusen efter Veendam .
Kort efter slusen , går vi i havn i AMC Castrop - Rauxel . Vi har været på vej i 5 timer og 40 minutter og har sejlet bare 28 kilometer .
Aftenens menu :
Frische tomatencremsuppe mit frischen krautern und sahnehaube
Medaillons vom schweinefilet mit pfefferrahmsause und berner rösti