Mandag d. 12 / 8 - 2019
Så blev det sørme mandag igen , tiden flyver afsted .
Her til morgen , har vi fyldt vand på igen , det var med i havneafgiften . Nogle steder skal du betale ekstra for vandet , 50 cent for 100 liter , men her var det med i prisen . Vi havde også næsten fået tømt vores store tank .
I denne havn , kan vi få diesel på , men da vi ringer og spørger hvornår vi kan tanke , får vi at vide at det kan vi først klokken 11.00 . Det vil vi ikke vente på , vi har stadig en halv tank fuld + reservetanken , så vi venter til næste tanksted , vi kommer forbi .
Vi starter motoren op og ruller vinduerne på kalechen op , før vi lægger fra klokken 9.20 .
Kig tilbage på AMC Castrop - Rauxel .
Rhein - Herne kanalen ligger i Rhur distriktet , så vi kommer selvfølgelig forbi en kulhavn .
En restaurant ved kanalen , dog uden mulighed for at lægge til , så det er ikke de sejlende , de ønsker indenfor .
Vi sejler forbi den gamle slusekanal , til den sydlige del af Dortmund - Ems kanalen . Der er et gammelt nedlagt hæveværk og ved siden af i en anden kanal , ligger resterne af en gammel skakt sluse Henrichenburg .
Det gamle hæveværk
Den gamle skaktsluse
Derefter sejler vi nu , på den nordlige del af Dortmund - Ems kanal . De første kilometer , har vi aldrig været på .
Vi nærmer os , kanalbroen over Lippe .
Kig ned af Datteln - Hamm kanal .
Lippe .
Klokken 13.50 , lægger vi ind på et liggested ved 50,5 kilometer på Dortmund - Ems kanalen . Det er et liggested for lægterne , men der er her afsat ca. 50 meter til sportsbåde .
Vi har sejlet 46 kilometer .
Hen under aften , var der en politibåd der sejlede meget langsomt forbi os , men den sejlede videre . Senere kom den tilbage og lå nærmest stille lige ved siden af os , så jeg tænkte at nu vil de tjekke vores papirer , så dem fandt jeg frem . Det styrtregnede og kort tid efter sejlede politibåden videre . Jeg vil gætte på at devia vores bådnavn og kaldenummer der står på fribordet , har tjekket vores båd i deres system . Vi står jo registreret et eller andet sted i systemet , da vi før er blevet tjekket .
Tirsdag d. 13 / 8 - 2019
Det har igen , regnet i nat og vi vågner op til en grå morgen . Temperaturen er på bare 12 grader , så jeg har iført mig lange bukser og jakke , Ken er dog stadig viking i shorts .
Vi skal ikke så langt i dag , vi sejler bare de ca. 14 kilometer der er til havnekanalen i Münster , hvor vi også var i starten af juni .
Da vi tager afsted , er der og kig til solen .
Bro med begrænset gennemsejlingshøjde på 4,25 meter
Vi kommer til havnekanalen i Münster . Der er ikke lige så meget liv på havnefronten , som sidst vi var her , men klokken er heller ikke 11.00 endnu og så er det tirsdag .Restauranterne åbner først klokken 12.00 .
Jeg går op i PENNY og køber brød , og så spiser vi brunch , da jeg kommer tilbage .
Onsdag d. 14 / 8 -2019
Vi sejler fra Münster klokken 8.50 . Det er solskin i dag , men køligt fra morgenstunden . Vi har 40 kilometer tilbage at sejle på Dortmund - Ems kanalen og der er 3,5 kilometer til Münster sluse , hvor vi skal 6,5 meter ned . Vi kommer i slusen , efter en lægter og den sejler vi også efter , en stor del af dagens distance . På et stykke af kanalen , bliver der arbejdet , på dette stykke bliver skibstrafikken reguleret , så der kun sejles i en retning af gangen , så her måtte vi ligge og vente nogen tid .
En hundelufter
En sikkerhedsport
En " indianerlejr "
Vi nærmer od Mittellandskanalen og lige før vi skal dreje styrbord , ligger der en bunkerstation . Her lægger vi til og tanker . Det havde været planen , siden vi forlod Münster at vi skulle have tanket . Vi har stadig ½ tank fuld , men kunne lige så godt gøre det , når muligheden bød sig .
Vi fik 200 liter diesel påfyldt denne gang .
Klokken 14.00 drejer vi ind på Mittellandskanalen og sejler ca. 11 kilometer før vi lægger til klokken 15.15 , ved et liggested ca. 2 kilometer før Recke havn . Der er ingenting , her på dette liggested , men det er smukt og stille .
Hvor vi ligger , er der 2 meter vand under kølen , men på den anden side af broen , er der meget lavt .
Til aften , griller vi og så står den ellers på hjemmeside arbejde .
De sidste billeder , er fra aftensluftningsturen . Vi var nødt til at gøre det , inden det blev helt mørkt , for der er absolut intet lys på broen eller i nærheden , for den sags skyld .
Udsigt til kirken i Steinbeck .
Torsdag d. 15 / 8 - 2019
Det begyndte at regne i aftes , og har nok også regnet det meste af natten og som om det ikke skulle være nok , regner det også her til morgen . Temperaturen er fra morgenstunden omkring 15 grader , så det er ikke koldt som sådan . De lover regn og tordenbyger , så det er bare gråt og vådt .
Vi lægger fra klokken 8.15 efter at have luftet hundene .
Der er ikke så meget at skrive , andet end at vi har taget et ordentligt træk i dag .
Selv om det er gråt og vådt , fejler udsigten intet .
Her er vi lige blevet overhalet af en lægter , der sejlede en del stærkere end vores 6 knob .
Efter at vi har sejlet 62 kilometer , lægger vi os ind på et liggested . Vi får fortøjret og regner med at det er her vi skal være for natten , men da de første 2 lægtere er sejlet forbi , finder vi ud af det er det ikke alligevel . Ved liggestedet er der spuns på begge sider af kanalen , og det betyder , at de bølger skibene laver , når de sejler forbi , bare bliver ved og ved med at slå frem og tilbage , så vi lægger fra og sejler videre .Vi sejler et par kilometer og så kommer der bare en ordentlig skylle , så himmel og vand står i et , den er dog heldigvis hurtigt forbi og da vi sejler ind i en havn , 7 kilometer fra liggestedet er det holdt næsten op med at regne . I havnen er der desværre ingen plads , så vi må ud på kanalen igen . 2 kilometer fra havnen , er der igen et liggested . Det ser noget bedre ud , dels er spunsen anderledes , der er huller igennem , så vandet kan komme igennem og dels er der ikke spuns på den anden side . Det bliver her vi , klokken 15.45 lægger til 2 kilometer øst for Yachthafen Lübbecke .
Vi får kun lige fortøjret og når at lukke kalechen , så kommer der en ordentlig tordenskylle . Den gav vand , det var nok nærmest skybrud .
Heldigvis har vi husket vores gummistøvler .
Vi har sejlet 71 kilometer .
Fredag d. 16 / 8 - 2019
Vi sejler klokken 8.45 i dag . Det ser ud til at blive en god dag i dag , solen skinner fra en næstenskyfri himmel . En dimmentral modsætning til i går .
Boliger ved vandet .
Vi sejler igennem Minden .
Slusen i Minden der fører ned til Weser .
Kanalbroen i Minden over Weser .
Undskyld den dårlige billedkvalitet .
Sådan kan man også tage et middagshvil .
Ved Idensen .
Klokken 15.20 , lægger vi til ved et liggested på Mittellandskanalen ca. 7 kilometer vest for Hannover . Vi har sejlet 67 kilometer .
Lørdag d. 17 / 8 - 2019
I dag står vi igen , op til en gråvejrsdag , umiddelbart regner det dog ikke , skyerne er ikke så truende at se på , så vi kan kun håbe , at det holder tørt . Det giver noget bedre udsyn , når det ikke regner .
Vi tager afsted klokken 8.20 , og sejler mod Hannover .
Der er næsten ikke andet end industri kajer , på et meget langt stykke gennem Hannover .
Noget ser ud til ikke at blive brugt længere .
Mens andet af nyere dato , er i drift .
En af de rigtigt mange broer , gennem Hannover .
Selv en overskyet himmel , kan være smuk at se på .
I udkanten af Hannover .
Da vi kommer igennem Hannover , er der ca. 2 kilometer til Anderten sluse , hvor vi skal 15 meter op .
Vi får her lov til at ligge og vente . Da jeg kalder slusen , får jeg at vide , at vi skal lægge os over til bagbords side og vente , slusen er oppe og han vil kalde os , når vi kan komme i slusen .
Mens vi venter , foran Anderten sluse .
Vi fik lov at vente , en lille time , før vi blev kaldt til slusning .
Vi blev sluset helt alene i slusen , der er 217 x 12 meter .
Vi sejler videre nogle timer .
Lidt udsigt .
Klokken 15.30 , lægger vi til ved et liggested ved Sophiental .
I bogen står der at det er ved Waldgaststätte Sophienruh , og der er liggested for sportsbåde og personenschifffahrt . Men det er gamle oplysninger !
Liggesteder er der stadig , men " Sophienruh " er lukket og slukket , og af tilstanden på ejendommen , ser det ud , som om det har været lukket , i en del år . Det er også kun liggestedet , vi har brug for .
Det har set ud til regn , hele dagen , men ind til videre , har det da holdt tørt .
Vi har sejlet 62 kilometer i dag og mangler nu kun 22 kilometer på Mittellandskanalen .
Søndag d. 18 / 8 - 2019
Det har igen regnet i nat og småregner her til morgen , og der er udsigt til regn , stort set hele dagen .
Vi sejler klokken 8.20 .
Mittellandskanalen .
En regnvåd søndag formiddag .
En rusten jernbro , som ligner noget fra en gammel western .
Vi er nu nået til Elbe - Seitenkanalen
Det har regnet , stort set , siden vi lagde fra , og ser bare ud til at fortsætte . Ind imellem er det temmeligt kraftige byger , der kommer .
Vi sejler bare videre .
Vi fortsætter til vi når liggestedet ved Bad Bodenteich . Det er en gammel kending , som vi har ligget på , stort set alle de gange vi har været her .
Der ligger nogle arbejdsskibe og et par andre sportsbåde , men der er heldigvis også plads til os ( og et par stykker mere )
Det regner stadig , da vi lægger til klokken 15.10 , så det er bare på med regnfrakkerne .
Vi har sejlet ca. 73 kilometer i dag .
Nu her omkring klokken 18.00 er det endelig holdt op med at regne , det var på tide .
Mandag d. 19 / 8 - 2019
Vi er oppe klokken 7 , som vi har været så mange andre dage . Vi skal op og handle , før vi skal videre i dag . Edeka åbner klokken 7 og ligger kun 550 meter fra liggestedet . Vi har talt med nogle , der også ligger på liggestedet , og fandt ud af , at man i Edeka , kan købe strømkort til de elstandere der står på flere liggesteder . Sådan et skal vi også have .
Vi får handlet , det vi mangler og er derefter klokken 9.10 , klar til at sejle derfra . Der er kun ca. 10 kilometer til Uelzen sluse .
Informationstavle , de står langs stierne , der går langs alle kanalerne
Det er gråt , fra morgenstunden , men de har ikke lovet regn .
Vi når til Uelzen sluse klokken 10.15 og kalder over det anlæg der står på land . Her får vi at vide , at det kommer til at vare noget , før vi kan komme i slusen , den er lukket ind til klokken 12.30 .
Foran Uelzen sluse , mens vi venter , og det gjorde vi meget længe .
Vi blev først kaldt til slusning klokken 15.00 , og ham i slusen , var ikke særligt venlig . Han jagede med os og den anden båd , som vi havde ventet sammen med , og han sagde blandt andet , at det var jo ikke ferietur det her . Men ind i slusen kom vi og vi måtte denne gang , fortøjre til den anden båd , så vi lå på siden af ham . Vi kom ind efter en skubber med 2 forvogne som havde en længde på 147 meter .
I Uelzen sluse , kom vi 23 meter ned i løbet af en halv times tid , stille og roligt . Den sure slusemand , havde igen travlt , med at få jaget os ud af slusen , hvilket er svært , når man skal ud i skruestrømmen fra en skubber .
Vi sejler videre ca. 3 timer .
Elbe - Seitenkanalen løber via en kanalbro over Ilmenau
Så er det min tur . Det er ikke så meget jeg sidder der , men det hænder .
Hele vejen langs kanalen , sidder der markeringspæle pr. 100 meter , så man kan hele tiden se , hvor langt man er kommet .
Klokken 18.30 , lægger vi til ved liggestedet Wulfstorf . Vi starter med at have det hele for os selv , men der kommer dog et par både mere til i løbet af aftenen . Det har været solskin en stor del af dagen , men lidt rigeligt vind ind imellem , 6 - 7 m / s . Det blev til små 42 kilometer i dag .
Tirsdag d. 20 / 8 - 2019
Vi sejler i dag klokken 9.30 , målet er i dag Lauenburg . Vi har 24 kilometer til Skibshæveværket Lüneburg - Scharnebech , og der er lukket til klokken 10.30 i dag på grund af service / reperation , hørte vi igår . Så vi har god tid .
WSP i samarbejde med WSV om arbejde på breden .
Vi kommer til skibshæveværket klokken 10.50 og da vi kalder dem , finder vi ud af , at det først er klokken 11.30 at de åbner igen , så vi må endnu en gang vente og væbne os med tålmodighed . Her i Tyskland , bliver man jo sluset med som fyld og det er der ikke plads til meget af , da karrene kun er 100 x 12 meter . Der er 2 kar , men det ene er lukket på grund af større reperationsarbejder i betonkonstruktionen , der forvitrer .
Der lå en sportsbåd , da vi kom og mens vi venter kommer der flere til . Da klokken nærmer sig 15.00 , hører vi at der er håb forude . Der ville komme en turbåd op med hæveværket , der ville vende rundt og sejle ind igen og den kunne sportsbådene så sejle ind efter . En tur ned og op igen , tager tilsammen 1 time , så klokken ville blive 16.00 , før vi kunne komme videre . Mens vi har ligget og ventet , har jeg talt med manden , fra den båd der ligger bagved vores , og han fortalte at de også skulle til Lauenburg , men at der nok ikke var plads i den første havn , når man kom på den tid af dagen , hvilket gjorde , at jeg skyndte mig at ringe til Marina Lauenburg , hvor vi plejer at komme og reservere en plads . Det kunne sagtens lade sig gøre .
Lige omkring klokken 16.00 blev alle sportsbådene kaldt til hæveværket og nu var vi blevet 6 sportsbåde , der skulle de 38 meter ned med hæveværket , alle tyskere på nær os og en enkelt svensk båd .
Endelig er vi nede og begiver os ud på de sidste 9 kilometer af Elbe - Seitenkanalen . den sidste del er dog den kedeligste .
Vi drejer for enden , styrbord , hvor vi skal sejle 4 - 5 kilometer modstrøms på Elben , før vi når Lauenburg og kan dreje bagbord op mod Elbe - Lübeck kanalen .
Lauenburg
Klokken 17.45 kan vi lægge til , på den reserverede plads i Marina Lauenburg .
Vi har i dag sejlet 28 - 29 kilometer .
Til aften , skulle vi selvfølgelig op og spise på Zum Alten Schifferhaus .
Snitsler med 4 slags ost og brasede kartofler .
Det smagte rigtigt lækkert .
Onsdag d. 21 / 8 - 2019
Vi starter op klokken 9.25 og tager fortøjringerne og sejler over til Lauenburg sluse . Vi kan næsten se slusen fra havnen , men vi sejler derover før vi kalder slusen . Da jeg kalder slusen , fortryder vi lidt , at vi ikke kaldte fra havnen , for vi får den besked , at der vil gå et par timer . Nå men vi lægger os til at vente på den dertil indrettede venteplads foran slusen . Der kommer en båd mere fra havnen , som lægger sig foran os på ventepladsen . De havde lige ønsket os , god tur , da vi sejlede , uden at vi vidste , at de skulle samme vej .
Foran Lauenburg sluse .
Kig tilbage mod Lauenburg .
Efter at vi har ventet ca. 1½ time , åbner sluseporten , uden varsel ( den havde bare stået , med niveauet nede , i alt den tid vi har ventet ) og de grønne lys bliver tændt også det ene grønne lys , der på denne sluse , bliver tændt til sportsbådene . Vi reagerer ikke promte og så står der en mand oppe ved slusen , der råber , at vi skal sejle ind . Så det må vi jo hellere gøre !
I Lauenburg sluse , er det vandstanden på Elben , der afgør , hvor langt vi skal op . Vi blev sluset 5,30 meter op i Lauenburg sluse .
Så er vi ude på Elbe - Lübeck kanalen .
Vi kommer til Witzeeze sluse , hvor vi skulle 3,28 meter op . Herefter er der omkring 30 kilometer til næste sluse .
" Vejrstation " ved Siebeneichen
Kabelfærge ved Siebeneichen
Midt imellem Witzeeze sluse og Donnersluse , ligger der en havn ved Mölln , og her havde vi talt om at gå ind , men blev enige om at sejle videre og se om vi kunne nå til Lübeck . Vi kommer til Donnersluse , hvor vi nu skal ned . Vi kom 4,18 meter ned .
Vi kommer til Behlendorf sluse , hvor vi må vente lidt . Ham fra Donnersluse , havde glemt at give besked . Det er sådan , at man kun kan kalde sluse 1 og 5 og så giver de besked videre , så slusen skulle være klar , når man kommer , vel og mærke hvis man overholder hastighedsbegrænsningen på 10 k/t og det havde vi gjort . Men slusen var nede og skulle lige have en båd med op .
Så blev det Berkenthin , 1,75 meter ned , Krummesse , 2,75 meter ned og den sidste Oberbüssau , 1,50 meter ned .
Nu har vi kun 8 kilometer tilbage , til Lübeck .
Lübeck forude .
Klokken 19.20 lægger vi til ved Puppenbrücke i Stadtgraben , hvor vi også lå først på turen .
Vi har sejlet 65 kilometer .
Torsdag d. 22 / 8 - 2019
Vi tager afsted ved 9 tiden og sejler det sidste stykke ud af Stadtgraben , og væk fra Puppenbrücke og Lübeck . Der er 2 broer her , der er ret lave og ligner noget der er ved at brase sammen , men sådan har de set ud de sidste 10 år . Den 1´ste sejlede vi under i går og den 2´den ligger på de sidste meter af Stadtgraben .
Et smukt syn , en tordsag morgen i Lübeck .
Vi sejler ud af Travefloden .
Og efter nogle timer når vi til Travemünde , her er der mange både og store skibe .
Dette store skib , skulle absolut vende rundt og stoppede " trafikken "
Herefter er vi ude på åbent vand . Vi har lagt kursen mod Fehmarn. Det er fint sejlvejr til denne tur , ikke for meget vind og den vind der er , kommer fra sydlig retning .
På vej til Fehmarn
Der er lidt bølger på , så vi ruller lidt ind i mellem , men ikke noget særligt .
Klokken 16.15 , når vi vores mål , havnen Burgtiefe . Her lægger vi til ved pæle , Am Rundsteg .
2 dunkel og lidt mad , blev nydt med udsigt over havnen .
Fredag d. 23 / 8 - 2019
I dag er vi tidligt oppe , faktisk så tidligt , at vi er oppe før solen . Vækkeuret ringede klokken 5.30 , men man er nødt til det , når man gerne vil over Fehmarn Belt , før vinden kan finde på at tiltage for meget . I følge vejrudsigten , skulle det blive 3 - 4 m/s fra syd , men man ved aldrig .
Efter af have gjort de sædvanlige forberedelser og at have været i " kælderen " og fyldt stævnrørsfedt på , er vi klar til at tage afsted klokken 6.50 .
Det er en smuk morgen og faktisk lunt allerede fra morgenstunden .
Kutter på vej ud fra havnen
Broen over Fehmarnsund
Kysten lige efter Burgtiefe
Den yderste spids af Fehmarn
Da vi kommer fri af Fehmarn , sætter vi kursen mod Gedser rev . Planen er at vi vil sejle syd om Gedser og derefter dreje mere nordligt og sejle ind gennem Grønsund . Bølgerne er til at starte med helt fine , men jo længere vi kommer fri af land , bliver bølgerne lidt større . Så vi ligger og ruller og vinden virker til at være tiltagende . Vi ændrer derfor kursen til , at vi sejler mere nordover , så vi kommer ind mellem vindmøllerne på Røde sand og op igennem Guldborgsund i stedet . Med denne kursændring , får vi bølgerne næsten direkte ind bagfra .
Da vi kommer ind bag møllerne , er vinden faktisk oppe på 6 - 7 m/s , så vi er glade for at vi valgte at lægge kursen om .
Da vi når halvvejs op til Nykøbing F , ringer jeg til brovagten på Kong Frederik IX´s bro , for at høre med hensyn til gennemsejlingshøjden på broen . Gennemsejlingshøjden er kun 4 meter , hvilket vi skulle kunne komme under , men af erfaring ved vi at der kan være højere vandstand , afhængigt af vindretningen . Brovagten , fortæller at vinden lige er gået i nord og at der så er 4 meter , med faldende vandstand over de næste timer . Vi bliver enige om at det burde kunne lade sig gøre , ellers skal vi vente på broåbning . Da vi nærmer os , kan vi se at broen er ved at åbne . Der ligger sejlbåde på begge sider , men vi er for langt væk , til at vi ville kunne nå med . Da vi når derhen er broen også lukket igen , så vi lister os hen under broen , de første brovanger er også fine , men dem der er midt under broen , er lidt længere nede , så vi tænker , nu må vi se om det går godt , vores 4 meter mål går på .
Det gik lige , vi har måske haft 8 maksimalt 10 centimeter over kalechen , og båden ligger jo ikke helt fladt i vandet , når der er strøm og bølger . Men vi klarede den . Da vi kommer ud på den anden side , kan vi se at brovagten har holdt øje med om vi kom hele ud , han stod oppe i huset og vinkede .
Lystbådehavn i Nykøbing F
Inde bagved her , ligger middelaldercentret .
Nykøbing F , fra nordsiden .
Klokken 14.55 , lægger vi til i Guldborg , lige før Guldborgsundbroen .
Lørdag d. 24 / 8 - 2019
Da vi stod op , så vi at broen ville åbne første gang klokken 8.00 . Vi klarer morgenritualerne og lægger fra klokken 7.55 . Her skulle vi så lige have kastet et blik på broen , før vi gjorde det , for tiden var ændret til 8.15 , så vi måtte bare ligge standby derude foran broen . Vi ser så , at tiden må være blevet ændret , da der kom et stort skib , nede fra Nykøbing F . Det er stille vejr til morgen og vandet er spejlblankt .
Vi sejler op mod Femø og her er det stadig næsten blankt vand . Vores plan er , at vi i hvert fald skal til Kalvehave og så må vi se derfra .
Vi er på vej op mod Femø og vi kan se på vores AIS , at det store skin , skal til Vordingborg .
Vi kommer op i Storstrømmen , og her er vinden tiltaget lidt . I dag kommer vinden fra øst , men kun 3 - 4 m/s .
Den nordlige del af Farøbroen
Broen ved Kalvehave
Mellem Farø og Kalvehavebroerne
Her er vi blevet enige om , at vi prøver at sejle videre , op igennem bøgestrømmen og se hvordan vandet er derude , om ikke andet , kan vi tage ind i Rødvig .
Vi kommer ud igennem alle bøjerne i bøgestrømmen og ligger derfor ikke i læ af noget som helst og vandet er helt perfekt . Der er lidt bølger på , men ikke noget som på nogen måde er ubehageligt at sejle i , så vi sætter kursen ud forbi Stevns .
Højerup kirke
Udskibningshavnen ved Faxe kalkbrud
Vi anløber Køge Marina og vores plads klokken 19.30 . Det har været en perfekt sejlads i dag , vi kunne ikke have ønsket os et bedre vejr til den lange tur . Vores " naboer " på broen Ole og Joan , var i deres båd og tog imod os , og hjalp med forfortøjringerne .
Søndag d. 25 / 8 - 2019
I dag har vi så sovet længe , helt til klokken 9 .
Vi snakker om , at vi skal hjem og hente Ken´s bil og vores søde " nabokone " Joan , har tilbudt at køre mig hjem , så jeg kan hente den . Det er bare superdejligt , at have gode naboer .
Har til aften , har jeg brugt noget tid , på at prøve at lave lidt status for vores tur :
Vi har ligget i 34 Havne , resten har været liggesteder
Vi har sejlet 393,5 timer
Vi har sejlet ca. 4004 kilometer
Vi har brugt 1575 liter diesel
Vi har været igennem 248 sluser ( incl 2 hæveværk )
Vi er kommet 640,69 meter op og kommet 534,20 meter ned i sluserne
Vi har været igennem 5 tunneler og igennem 5 vippebroer
og alt hvad vi har sejlet under af almindelige broer , har jeg overhovedet ikke tal på, men det er rigtigt mange ( flere hundrede ) .
Summa sumarum er , at vi har haft en fantastisk tur , fuld af gode oplevelser og en masse indtryk , som skal fordøjes , men vi har selvfølgelig også haft nogle udfordringer undervejs .
Kortet over sejlruten .